Tirsdag d. 21. april
Ja nu er de små fuslere begyndt at stavre rundt på usikre ben og sidde på halen.
Og i dag fik de for første gang klippet negle, hvilket Chanta værdsætter!!!!
Og så er øjnene kommet op, ja der sker meget!! Og i morgen fylder de 2 uger.
Tæve nr. 2 får klippet negle
Ovenpå så hårde strabadser kan man godt sove på række!!!
Torsdag d. 16. april
Så kom 8. dagen og næserne er begyndt at blive sorte.
Det var også dagen, hvor jeg vendte tilbage til min egen seng - efter 9 nætter på en tynd madras på gulvet ved siden af hvalpekassen var det bare skønt. Meeeen nu er soveværelset ikke længere væk, end jeg stadig kan vågne ved "pjevsen" så jeg var da lige oppe et par gange i løbet af natten !!!
Men madras- kvaliteten var unægtelig bedre !!
Onsdag d. 15. april.
Ja så blev hvalpene en uge gamle og det fejrede de med et gruppekram.
Senere gik de lidt mere hvert til sit.